Askebladet Løn 40-60 cm. - Bundt med 25 stk. barrodsplanter - Acer negundo

Askebladet løn (Acer negundo) er et løvfældende træ med en bred, halvåben krone og en uregelmæssigt kuplet grenbygning. Træet vokser hurtigt og når en højde på 15–20 meter med en bredde på 12–16 meter. Det stammer fra den centrale og østlige del af Nordamerika og trives under varierende jordbundsforhold.

Barken skifter karakter med alderen. På unge kviste er den blank og olivengrøn med en blålig dug. Med tiden bliver den svagt stribet i grønt og beige, og på ældre grene er den mørkegrå og opsprækkende. Knopperne er modsatte, fladtrykte og dækket af gråfiltede silkehår.

Rodnettet består af kraftige hovedrødder, der vokser dybt og bredt. Siderødderne er fint forgrenede. Mycorrhiza med svampe af slægten Glomus øger træets højde- og breddetilvækst markant og stimulerer væksten i rødder og blade.

• Botanisk navn: Acer negundo
• Højde (fuldt udvokset): 15–20 meter
• Blomstringsperiode: April, før løvspring
• Blad, bladfarve: Uligefinnede blade med 3–7 ægformede småblade, frisk grønne på oversiden, mere grålige på undersiden; bladstilk gul til lyserød; blade op til 20 cm
• Frugt: Vingede spaltefrugter (samaraer) med indadkrummede vinger, samlet i klaser
• Jordforhold: Stiller få krav til jordbunden; tåler kalkholdig jord og kortere eller længerevarende oversvømmelse
• Insektvenlig: Ja – bitræ og værdifuldt for sommerfugle

Blomster og blade

Askebladet løn er tvebo, hvilket betyder, at han- og hunblomster sidder på separate træer. Hanblomsterne fremkommer i april i kompakte, hængende bundter før løvspring. Hunblomsterne sidder i længere, hængende klaser. Blomsterne er uden fremtrædende kronblade.

Bladene er uligefinnede med 3–7 ægformede småblade med ujævnt tannet rand. Oversiden er lysegrøn og glat, undersiden mere grålig. Bladstilken er gul til lyserød. Om efteråret skifter bladene til gult inden de falder.

Frugterne er vingede spaltefrugter med indadkrummede vinger, samlet i hængende klaser. De modner i løbet af sommeren og efteråret.

Insektvenlig

Askebladet løn blomstrer tidligt i april, før løvspringet, og stiller pollen til rådighed på et tidspunkt, hvor få andre træer blomstrer. Træet fungerer som bitræ og tiltrækker bier, der søger næring tidligt på sæsonen. Derudover er det et værdifuldt træ for sommerfugle, som bruger det til føde og som levested i forskellige livsstadier. Den tidlige blomstring og den brede krone giver ly og fourageringsmuligheder for en række insekter.

Anvendelse i haven

Askebladet løn plantes som fritstående træ i større haver og parker, hvor der er plads til den brede krone på op til 16 meter. Træet trives på steder med varierende jordbundsforhold og tåler både kortvarig og længerevarende oversvømmelse, hvilket gør det anvendeligt langs vandløb, i lavtliggende områder og på industrigrunde. 

Vækstforhold

Askebladet løn stiller få krav til jordbunden og trives i alt fra let sandet til leret jord. Den tåler kalkholdig jord og klarer sig på både våde og tørre voksesteder. Træet er modstandsdygtigt mod frost og tåler kortvarig og længerevarende oversvømmelse. Vindbestandigheden er moderat, og træet bør ikke plantes på steder med konstant kraftig vind. Det trives bedst i fuld sol til halvskygge og vokser hurtigt med en årlig tilvækst på ca. 35 cm i højden og 20 cm i bredden.

Plantevejledning

Barrodsplanter plantes i hvileperioden, typisk fra efteråret til det tidlige forår, mens jorden ikke er frosset. Grave et hul, der er mindst dobbelt så bredt som rodnettet og lige så dybt. Løsn jorden i bunden af hullet for at fremme rodfæstet. Placer planten, så rodhalsen ligger i niveau med jordoverfladen. Fyld hullet med den opgravede jord, tryk den let fast. 

Pasning

Askebladet løn kræver begrænset pleje, når den er etableret. Beskæring foretages om nødvendigt i det tidlige forår, inden knopperne bryder. Fjern døde, syge eller krydsende grene. Undgå kraftig beskæring, da træet kan reagere med kraftig vanrisvækst. Gød træet om foråret med en organisk gødning, fx kompost eller hornmel, spredt ud over rodområdet. Nyplantede træer vandes jævnligt i den første vækstsæson, indtil de er etablerede. Herefter er supplerende vanding sjældent nødvendigt.