Champost Spagnumfri Krukkejord, 900 liter - BigBag


Champost Spagnumfri Krukkejord består af komposteret skovmuld, Champost Jordforbedring, Vækst-ler, komposteret pil og kalk. Krukkejorden er udviklet til udendørs krukker, altankasser og kummer. Den er 100% organisk gødet med komposteret hestemøg, som frigives langsomt til jorden. Vækst-leret i blandingen opsamler vand og næringsstoffer, hvilket reducerer vandingsbehovet. Da jorden er uden spagnum, bevarer den sin struktur over tid og falder ikke sammen. Krukkejorden er velegnet til alle typer planter undtagen surbundsplanter. Et godt dræn i bunden af krukken anbefales før plantning.

Fragtfrit levering af BigBag til Jylland, Fyn og Sjælland samt brofaste øer. 
Leverings betingelser nederst i beskrivelse.

Læs hele beskrivelsen

2.150,00 kr.
Inkl. moms
Gratis levering
  • Spagnumfri krukkejord til udendørs brug
  • Indeholder Champost Jordforbedring, komposteret skovmuld, Champost Vækst-ler, komposteret pil og kalk
  • 100% organisk gødet
  • Reducerer vandingsbehov
  • Falder ikke sammen over tid
  • Egnet til alle planter undtagen surbundsplanter

Anvendelse

Champost Spagnumfri Krukkejord er udviklet til udendørs plantninger i krukker, altankasser og kummer. Jorden egner sig til dyrkning af de fleste planter med undtagelse af surbundsplanter. Den spagnumfri sammensætning gør, at jorden bevarer sin volumen over længere tid sammenlignet med traditionelle spagnumholdige jorde.

Denne krukkejord indeholder Vækst-ler, som opsamler vand og næringsstoffer og frigiver dem efter planternes behov. Dette reducerer behovet for hyppig vanding. Lerindholdet forbedrer jordstrukturen og giver planter mulighed for at udvikle et stærkere og mere forgrenet rodnet. For optimal dræning anbefales det at lægge ca. 5 cm Vækst-ler i bunden af krukken før plantning.

Vejledning

Ved brug af Champost Spagnumfri Krukkejord skal der først etableres et godt dræn i bunden af krukken. Læg cirka 5 cm Vækst-ler i bunden af krukken, afhængigt af krukkens størrelse. Fyld derefter krukken med krukkejord, plant din plante og vand grundigt efter plantning. Da jorden indeholder organisk gødning, er det ikke nødvendigt at tilføre ekstra gødning i den første tid efter plantning.

Jorden er forsynet med organisk gødning fra Champost Jordforbedring, som frigives langsomt til planterne. Dette giver en vedvarende næringstilførsel, som planterne optager efter behov. Den langsomme frigivelse mindsker risikoen for, at planterødderne svides, hvilket kan forekomme ved brug af kunstgødning. Efter nogle måneder kan der tilføres ny organisk gødning for at vedligeholde næringsindholdet i jorden.

Vi tilbyder fragtfri levering af BigBag til Jylland, Fyn, Sjælland og alle brofaste øer.

Varerne leveres direkte fra vores leverandør med store lastbiler, som er udstyret med palleløfter.

BigBag bliver som udgangspunkt sat ved kantstenen eller på fortovet – placeringen vurderes altid af chaufføren ved levering.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at chaufføren ikke kan løfte eller flytte varerne over hække, buske, kantsten eller lignende forhindringer.

Hvis BigBag skal leveres ind ad en indkørsel eller mindre vej, kræver det:

  • Et fast og stabilt underlag (fx asfalt eller fliser)
  • Minimum 4 meters frihøjde
  • Minimum 4 meters kørebredde

Til kolonihaver leveres BigBag som standard til den fælles parkeringsplads. Det skyldes, at lastbilerne ikke kan komme gennem de smalle stier og gange ind til de enkelte haver.

Champost 861

Du vil eventuelt også synes om

Alternativer