Beskæring af roser i haven

Beskæring af roser i haven

- Kategorier: Artikler

Som gartner ved man, at roser kræver lidt kærlighed og opmærksomhed for at trives bedst, og beskæring er en af de vigtigste opgaver. Rigtig beskæring giver stærke, blomstrende planter med god form og færre sygdomme. Her får du en grundig gennemgang af, hvordan og hvornår du beskærer dine roser. Uanset om de står i bed, krukker eller hører til de populære fairy-roser.


Hvornår beskæres roser?

Hovedbeskæringen af roser foretages om foråret, typisk i marts eller april, når frosten er ved at slippe jorden, og man kan se de første små knopper begynde at svulme. En god tommelfingerregel er at vente, til forsythiaen blomstrer, så er jorden varmet op, og roserne er klar til en ny vækstsæson.

Undgå at beskære for tidligt, en hård frost efter beskæring kan skade de nybeskårne grene og svække planten.

Kan man beskære roser om efteråret?

Efteråret handler mere om oprydning end egentlig beskæring. Du bør ikke give dine roser en hård beskæring her, da det kan stimulere ny vækst, som risikerer at fryse bort i vinterkulden.

I stedet kan du:

  • Fjerne visne blomster og blade.

  • Klippe rosen let ned, så vinden ikke rusker for meget i den.

  • Fjerne døde eller syge grene.

  • Binde lange skud op for at undgå frost- og vindskader.

Beskæring af roser i krukker

Roser i krukker beskæres på samme måde som roser i bed, men her er plads og næring mere begrænsede, så det er vigtigt at holde planten kompakt og i god form. Følg forårsbeskæringen med:

  • Fjernelse af døde og svage grene.

  • Nedklipning til ca. 15–30 cm, afhængig af sort.

  • Sørg for at klippe over en udadvendt skud, så væksten ledes væk fra midten.

Husk at krukker tørrer hurtigere ud og bør flyttes i ly for hård frost om vinteren, det beskytter rødderne og de beskårne skud.

Beskæring af fairy-roser

Fairy-roser – også kaldet bunddækkende eller småblomstrende roser – er kendt for deres tæthed og overflod af blomster. De kræver ikke så streng beskæring som storblomstrede sorter. Her gælder:

  • Forår: Klip planten let tilbage med ca. en tredjedel, og fjern døde og krydsende grene.

  • Hvert 2.-3. år kan du beskære mere drastisk for at forynge planten.

  • Efterår: Fjern visne blomster og tynde grene, men lad hovedstrukturen være.

Relaterede produkter

Rosengødning - 350ml

Rosengødning - Organisk 5 L

Champost Rosenjord 5x 20 Liter

Alm. beskæresaks, Professional

Del dette indhold