Monstera (Fingerphilodendron)

Monstera (Fingerphilodendron)

- Kategorier: Leksikon

Monstera også kendt som fingerphilodendron er en af de mest populære stueplanter, og med god grund, Den er nem at passe, og tilføjer et eksotisk udtryk til hjemmet. Både Monstera deliciosa og Monstera adansonii er kendt for deres karakteristiske, fligede eller hullerige blade, og de kan vokse sig både store og imponerende – eller holdes kompakte med beskæring og støtte.

Placering og lys

Monstera trives bedst i indirekte lys. Et sted tæt på et øst- eller vestvendt vindue er ideelt. Direkte sollys kan svitse bladene, mens for lidt lys får planten til at blive ranglet og få færre blade med huller eller fliger.

Hvor står en Monstera bedst?
Et lyst sted uden direkte sol – fx et par meter fra et sydvendt vindue med let gardin eller tæt ved et øst- eller vestvendt vindue.

Vanding

Fingerphilodendron behov for vand afhænger af årstid, lys og temperatur. Som tommelfingerregel bør jorden tørre let ud mellem vandinger. For meget vand er en af de hyppigste fejl.

  • Sommer: Vand ca. 1 gang om ugen.

  • Vinter: Hver 10.–14. dag, eller når den øverste tredjedel af jorden er tør.

Hvor ofte skal en Monstera vandes?
Når jorden føles tør 2-3 cm nede. Hellere for lidt end for meget.

Jord og ompotning

Fingerphilodendron har brug for luftig, veldrænet jord. En god blanding kan fx være:

  • Almindelig pottemuld

  • Perlite eller lecasten for dræning

  • Evt. lidt orkidébark for ekstra luft

Ompotning anbefales ca. hvert 2. år eller når rødderne vokser ud af potten.

Gødning

Fra forår til efterår (april–september) skal monstera gødes hver 2.–3. uge med en almindelig, flydende stueplantegødning. Om vinteren nedsættes eller stoppes gødning helt.

Beskæring og støtte

Monsteras kan beskæres for at forme planten eller styre størrelsen. Klip lige over et blad eller en knude. Du kan også sætte stiklinger i vand og få nye planter!

Monstera deliciosa har brug for støtte, fx en mosstok, for at vokse opad og holde sin vægt. Adansonii, som er mere rankende, kan vokse op ad en pind eller hænge frit som ampelplante.

Hyppige spørgsmål

Hvorfor hænger min Monstera?

Der kan være flere grunde:

  • Mangel på lys: Bladene søger lyset og kan blive slappe.

  • Tørke eller overvanding: For lidt eller for meget vand får bladene til at hænge.

  • Ingen støtte: Store planter har brug for opbinding.

  • Næringsmangel: Manglende gødning over længere tid kan give svag vækst.

Hvor står en Monstera bedst?

Et lyst rum uden direkte sol, fx tæt på et øst- eller vestvendt vindue. Undgå træk og kolde områder.

Hvor ofte skal en Monstera vandes?

Om sommeren ca. en gang om ugen – men mærk altid på jorden. Den skal være let tør, før du vander igen. Om vinteren reduceres vandingen.

Populære arter

Monstera deliciosa

  • Store, fligede blade

  • Vokser opad og kan blive meget stor

  • Kræver støtte for opret vækst

Monstera adansonii

  • Mindre blade med mange ovale huller

  • Mere rankende eller hængende vækst

  • Perfekt som ampelplante eller med støtte

Relaterede produkter

Plantestøtte kokos, 40 cm

Plantestøtte kokos, 120 cm

Plantestøtte kokos, 60 cm

Plantegødning 1L

Champost Pottemuld - 18 L 5-pak

Beskæresaks med Træhåndtag

Del dette indhold