Vi har mødt mange frustrerede planteejere, der spørger: "Hvad er de små fluer, der sværmer rundt om mine stueplanter?" Svaret er næsten altid det samme: sørgemyg.
Disse små, sorte fluer er ikke bare en irriterende syn i vindueskarmen – deres larver udgør en reel trussel mod dine planter.
Hvad er sørgemyg?
Sørgemyg er små, mørke insekter, der ofte forveksles med almindelige bananfluer. Men i modsætning til bananfluer, der tiltrækkes af frugt, trives sørgemyg i fugtig pottemuld - især hvor jorden ikke får lov til at tørre ud mellem vandingerne.
De voksne sørgemyg er mest generende, fordi de flyver op hver gang du rører ved planten. Men det største problem ligger under jordoverfladen: deres larver.
Hvorfor er sørgemyggens larver et problem?
Sørgemyggens larver lever i jorden og æder planternes rødder. Det gør dem særligt farlige for unge eller sarte planter, som hurtigt bliver svækket. Ved alvorlige angreb kan en plante miste hele sit rodsystem, og det kan være svært – eller umuligt – at redde den.
Tegn på at dine planter er angrebet af sørgemyg-larver:
-
Sløve eller gullige blade
-
Planten vokser ikke som den plejer
-
Rødderne ser rådne eller ødelagte ud
Sådan bekæmper du sørgemyg
Heldigvis er der effektive metoder til bekæmpelse af sørgemyg – både forebyggende og når skaden er sket.
1. Gule fangstplader
Disse klisterplader tiltrækker de voksne sørgemyg, som lander på pladen og bliver hængende. Det bremser formeringen og hjælper med at holde bestanden nede. Fangstpladerne er lette at bruge og kan sættes direkte i potten.
2. Jordrovmider mod sørgemyg
En naturlig og effektiv metode er at bruge nyttedyr, især jordrovmider (f.eks. Hypoaspis miles). De lever i jorden og jager sørgemyggens larver, uden at skade dine planter. Det er en bæredygtig løsning, som virker rigtig godt – især hvis du har mange planter eller et større problem.
3. Lad jorden tørre ud
Sørgemyg trives i fugtig jord, så en af de bedste måder at forebygge dem på er at lade det øverste lag jord tørre helt ud mellem vandinger. Det gør forholdene dårligere for både voksne myg og deres larver.
Forebyggelse er det bedste våben
Hvis du vil undgå sørgemyg helt, så husk disse enkle regler:
-
Brug altid frisk og ren pottemuld
-
Overvand ikke dine planter