Tulipaner er et sikkert forårstegn i hjemmet. Deres levende farver og elegante form gør dem til en populær buketblomst, især i marts og april. Men mange oplever, at tulipaner hurtigt bliver slatne i vasen - hvad kan man gøre for at forlænge glæden ved dem?
1. Vælg friske tulipaner fra starten
Når du køber eller plukker tulipaner, så vælg dem, der stadig er i knop eller kun let åbnet. De holder længere og åbner sig smukt derhjemme.
2. Giv stilkene et friskt snit
Brug en skarp kniv eller saks og skær stilkene skråt, inden du sætter dem i vand. Undgå at mase stilkene, det hæmmer vandoptagelsen.
3. Brug buketgødning – det virker!
Her er en af de vigtigste, men mest oversete hemmeligheder: Buketgødning. Produkter som Buketfrisk, eller FloraLife Buketgødning hjælper med at holde vandet klart og fri for bakterier, samtidig med at de giver næring til blomsterne.
Ved at tilsætte buketgødning i vasen:
-
Forlænges tulipanernes levetid med flere dage
-
Holdes vandet friskt og lugtfrit
-
Undgås slimede stilke og bakterievækst
Mange blomsterbutikker og supermarkeder giver en lille pakke med ved køb, brug den (:
4. Køligt og uden træk
Placér vasen et køligt sted - gerne væk fra direkte sollys, radiatorer og frugtskåle (som udskiller ethylen, der fremskynder visning). Tulipaner trives bedst i en jævn temperatur uden træk.
5. Bonus-tip: lidt vand i vasen
Tulipaner elsker vand, men ikke for meget. Fyld kun et par centimeter vand i bunden og fyld op lidt ad gangen. Tulipanerne “drikker” meget og har brug for nyt, friskt vand cirka hver anden dag.