Himalayaceder Robusta Glauca 100-120 cm. - Cedrus deodara Robusta Glauca

• Botanisk navn: Cedrus deodara 'Robusta Glauca'
• Vækstform: Opret, bredt kegleformet i ungdommen, flader ud med alderen. Vandret voksende grene med hængende spidser
• Blomstringsperiode: September–oktober
• Kogler: Æg- til tøndeformede, 7–10 cm lange, blåligt overskyede når unge, rødbrun ved modning
• Blad: Blågrønne til blågrå nåle, 5–6 cm lange, samlet i bundter af op til 30 nåle
• Stedsegrøn: Ja
• Højde: 12–15 m høj, 7–9 m bred
• Solforhold: Sol til halvskygge, beskyttet mod vind
• Jordforhold: Dyb, veldrænet, næringsrig jord med svagt surt til neutralt pH
• Afstand mellem planter: Mindst 5–7 m til nærmeste plante eller bygning

Blomster og blade

Himalayacederen blomstrer i september–oktober. Han- og hunblomster sidder adskilt på samme træ. Hanblomster fremtræder som store, gulbrune rakler. Hunblomster er mindre og udvikler sig til kogler. Koglerne er æg- til tøndeformede, 7–10 cm lange og 5–6 cm brede med en afrundet spids. Unge kogler har en blålig belægning og skifter til rødbrun farve ved modning. Koglerne falder fra hinanden, mens de stadig sidder på træet.

Nålene er blågrønne til blågrå, 5–6 cm lange og sidder tæt samlet i bundter på op til 30 nåle. De er tynde, bløde og let buede med en spids ende. Nålene er længere og tykkere end hos andre cedertræsarter og forbliver på planten i 2–5 år, hvilket giver træet et tæt udseende hele året.

Anvendelse i haven

Himalayacederen plantes som solitærtræ på steder, hvor den har plads til at udvikle sin brede, kegleformede krone. Den trives i større haver og parkanlæg, hvor den kan stå frit uden konkurrence fra andre træer. Den kan også plantes i stenbed og hedehaver, da den tåler tørre, gennemtrængelige jordbundsforhold. Træet er modstandsdygtigt over for luftforurening og trives i bymiljøer med beskyttede, solrige placeringer. Som solitærtræ bør der være mindst 5–7 m til nærmeste plante eller bygning, da træet med alderen når en bredde på 7–9 m.

Vækstforhold

Himalayacederen kræver en solrig til let halvskygget placering og skal beskyttes mod kold østenvind og vintersol, som kan udtørre nålene. Den trives bedst i dyb, veldrænet jord med et svagt surt til neutralt pH. Ved for høj pH-værdi kan planten udvikle klorose, hvor nålene gulner som følge af manglende næringsstofoptagelse. Jorden må ikke have stående vand, men bør heller ikke være konstant udtørret. Træet tåler kortvarig tørke, men foretrækker moderat fugtighed. Unge planter er særligt udsatte for sene nattefrost og bør plantes på en lun, vindstille placering.

Plantevejledning

Vælg en placering med dyb, veldrænet jord og god læ mod vind. Undgå steder med høj grundvandsstand eller tung, leret jord, der holder på vand. Grav et plantehul, der er mindst dobbelt så bredt som rodklumpen og lige så dybt. Bland den opgravede jord med moden kompost for at forbedre jordens næringsstofindhold, særligt på sandede eller næringsfattige jorder. Placer træet, så rodhalsen er i niveau med jordoverfladen. Fyld hullet og tryk jorden godt til. Vand grundigt ved plantning. Der bør være mindst 5–7 m til nærmeste plante eller bygning.

Pasning

Himalayacederen kræver begrænset pleje, når den er etableret. Vand jævnligt i de første to sæsoner efter plantning, indtil rodsystemet er veletableret. Herefter klarer træet sig med naturlig nedbør, men bør vandes i længere tørkeperioder.

Beskæring foretages i tidligt forår, inden ny vækst starter. Fjern kun døde, syge eller krydsende grene. Undgå kraftig beskæring, da cederen ikke gendanner grene fra gammelt træ på samme måde som løvtræer.

Gød træet én gang om året i tidligt forår med organisk gødning, fx moden kompost eller hornmel. Organisk gødning frigiver næringsstoffer langsomt og jævnt, hvilket passer til træets vækstrytme og mindsker risikoen for overgødskning. Spred gødningen ud over rodområdet og vand godt ind bagefter.

Unge planter bør beskyttes mod frost i de første år. Dæk rodområdet med et lag moden kompost om efteråret for at beskytte rødderne mod frost og bevare jordfugtighed. Beskyt stammen og de nederste grene mod kold vind og vintersol med fiberdug eller granris, indtil træet er tilstrækkeligt etableret til at klare sig selv.