Frasers Ædelgran 20-30 cm. - Bundt med 25 stk. barrodsplanter - Abies fraseri

Frasers Ædelgran (Abies fraseri) er et stedsegrønt nåletræ med opretholdende, kegleformet krone. Træet har sin oprindelse i Appalacherbjergene i det sydøstlige USA, hvor det vokser i bjergregioner. Det anvendes som solitærtræ og dyrkes til juletræsproduktion. Planten leveres som barrodsplanter i højden 20-30 cm.

• Botanisk navn: Abies fraseri
• Højde (fuldt udvokset): 10–15 meter, sjældent op til 25 meter
• Blad/nål: Mørkegrønne til blågrønne, glinsende nåle, 10–23 mm lange, med to sølvhvide bånd på undersiden
• Stedsegrøn: Ja
• Duft: Stærk, aromatisk duft fra nålene
• Kogler: Oprette, cylindriske, mørk lilla, 3,5–7 cm lange – modnes til brunlige
• Solforhold: Sol til halvskygge
• Jordforhold: Ingen særlige krav til jordbund

Planteafstand

• Juletræsproduktion/pur: 1–1,5 meters afstand mellem planterne
• Skovbeplantning: 1,5–2 meters afstand, ca. 0,5–1 plante pr. løbende meter

Blomster og blade

Frasers Ædelgran er stedsegrøn og beholder sine nåle året rundt. Nålene er flade og fleksible, 10–23 mm lange og 2–2,2 mm brede. Oversiden er mørkegrøn til blågrøn og glinsende, mens undersiden har to tydelige sølvhvide stomalinjer. Nålene sidder spiralstillet på grenene, men er drejet ved basen, så de danner to rækker ud til siden af grenen. De udsender en stærk, aromatisk duft, der minder om terpentin.

Koglen er opretstående og cylindrisk, 3,5–7 cm lang og 2,5–3 cm bred. Den er mørk lilla i ung tilstand og modnes til brun. Koglen har lange, tilbagebøjede dækskæl, der rager tydeligt ud. Koglen falder fra hinanden ved modning efter 4–6 måneder og frigiver vingede frø. Træet er monoikt, hvilket vil sige, at han- og hunkogler sidder på samme træ. Hunkogler sidder fortrinsvis øverst i kronen, hankogler lidt lavere.

Barken er glat og gråbrun med harpiksfyldte blærer på unge træer. Med alderen bliver barken furet og skællet. Kronen er tæt og kegleformet hos unge træer og åbner sig mere med alderen.

Fuglevenlig

Frasers Ædelgran giver skjul og redepladser for fugle i de tætte, stedsegrønne grene. Frøene fra de modne kogler udgør en fødekilde for frøspisende fugle. Den tætte krone giver ly og beskyttelse for fugle i alle årstider.

Anvendelse i haven

Frasers Ædelgran plantes som solitærtræ, hvor den med sin kegleformede vækst danner et markant, fritstående element. Den dyrkes desuden til juletræsproduktion, da nålene sidder godt fast og afgiver en tydelig duft.

Ved juletræsproduktion eller pur-plantning anbefales en afstand på 1–1,5 meter mellem planterne. Ved skovbeplantning anvendes en afstand på 1,5–2 meter.

Vækstforhold

Frasers Ædelgran trives i sol til halvskygge og stiller ingen særlige krav til jordbunden. Den vokser i sin naturlige udbredelse i bjergegne med køligt klima og tåler frost. Træet foretrækker en jævnt fugtig jord og klarer sig på de fleste jordtyper, herunder lerede og sandede jorde, så længe vandet ikke bliver stående. Den tåler blæsende forhold og er robust over for kolde vintre.

Plantevejledning

Barrodsplanter plantes fortrinsvis om foråret eller om efteråret, mens træerne er i hvile. Plantehullet graves til dobbelt bredde af rodsystemet. Rødderne må ikke tørre ud inden plantning – hold dem fugtige frem til plantning. Planten sættes i samme dybde, som den har stået i planteskolen. Jord fyldes tilbage og trykkes godt til. Vand grundigt efter plantning.

Ved juletræsproduktion eller pur-plantning anbefales en afstand på 1–1,5 meter. Ved skovbeplantning plantes med 1,5–2 meters afstand.

Pasning

Frasers Ædelgran kræver begrænset pleje under normale forhold. Gødning kan gives om foråret med en organisk gødning, fx kompost eller hornmel, der arbejdes let ned i overfladen omkring træet. Undgå at gødske sent på sæsonen, da det kan fremme blød vækst, der er mere sårbar over for frost.

Beskæring foretages om nødvendigt i det tidlige forår, inden ny vækst sætter ind. Ved juletræsproduktion klippes træerne løbende for at opretholde den kegleformede form. Fjern døde eller beskadigede grene løbende. Unge planter kan med fordel beskyttes mod udtørring fra frost og vind i de første vintre efter plantning.