Storbladet Elm 60-100 cm. - Bundt med 25 stk. barrodsplanter - Ulmus glabra

• Botanisk navn: Ulmus glabra
• Højde (fuldt udvokset): 25–35 m, undtagelsesvis op til 40 m
• Blomsterfarve: Brunviolet til mørk rosa
• Blomstringsperiode: April, før løvspring
• Bestøvning: Vindbestøvet
• Frugt: Vinget nød (samara) med frøet placeret centralt i vingen; frøet er modent i juni
• Blad: Omvendt ægformet med tydelig spids, savtakket kant og asymmetrisk bladbasis; oversiden er mørkegrøn og meget ru, undersiden lysere og let behåret; bladene måler gennemsnitligt 7 × 15 cm
• Bladfarve om efteråret: Gul
• Solforhold: Sol til halvskygge
• Jordforhold: Trives bedst i dyb, kvælstofrig muld; tåler våd jord og kortere perioder med oversvømmelse
• Insektvenlig: Ja, værdifuld for sommerfugle
• Fuglevenlig: Ja, den tætte krone giver skjul og redemuligheder

Planteafstand

• Læplantning: Plant med 1–1,5 m mellem planterne
• Skovbeplantning: Plant med 1–2 m mellem planterne afhængigt af ønsket tæthed

Blomster og blade

Storbladet elm blomstrer i april, inden bladene springer ud. Blomsterne er små og sidder samlet i tætte bundter direkte på de endnu bladløse grene. De har en brunviolet til mørk rosa farve og er vindbestøvede, uden duft. Efter blomstringen udvikles flade, vingede nødder, der sidder tæt langs grenene. Frøet er modent allerede i juni og spredes med vinden.

Bladene er omvendt ægformede med en tydelig, skarp spids – på kraftige skud kan bladene være svagt 3-lappede. Bladkanten er tydeligt savtakket, og bladbasis er asymmetrisk, så den ene side delvist dækker den meget korte bladstilk. Oversiden er mørkegrøn og meget ru at røre ved, mens undersiden er lysere og let behåret. Bladene måler gennemsnitligt 7 × 15 cm, men kan blive op til 18 cm lange. Om efteråret skifter løvet til gult, inden det falder.

Hjemmehørende plante

Storbladet elm (Ulmus glabra) er en naturligt forekommende træart, der optræder i blandede løvskove på mineralrig, porøs muldbund. Den hører hjemme i det naturlige skovbillede og indgår i et etableret samspil med den hjemlige fauna og flora. Som hjemmehørende art er den tilpasset de lokale klimaforhold, herunder vinterfrost, blæsevejr og varierende nedbørsmønstre. Arten er registreret som sjælden i sin rene form, da mange forekommende træer er hybrider med småbladet elm.

Storbladet elm optræder naturligt i selskab med arter som hassel, hvidtjørn, røn, hyld og slåen, og indgår dermed i et naturligt plantesamfund, der understøtter et bredt spektrum af hjemlige insekter, fugle og smådyr.

Insektvenlig

Storbladet elm er et værdifuldt træ for insekter, særligt sommerfugle. Flere hjemlige sommerfuglearter er afhængige af elm som værtplante for deres larver. Blomstringen sker tidligt på foråret, inden løvspring, og de vindbestøvede blomster tiltrækker tidlige insekter, der søger næring efter vinterpausen. Den store, tætte krone og den ru barkstruktur giver desuden levesteder og skjulesteder for en række insekter og smådyr gennem hele vækstsæsonen.

Fuglevenlig

Den brede og tætte krone giver gode forhold for fugle, der søger skjul og redemuligheder. Ældre træer med kraftig stamme og grenbygning er særligt attraktive for hulrugende fugle. De vingede frugter, der modner i juni, kan fungere som fødekilde for frøædende fugle. Skud og unge grene ædes desuden af hjortevildt, hvilket giver træet en rolle i det bredere fødenet i naturprægede beplantninger.

Anvendelse i haven

Storbladet elm egner sig til plantning på store grunde, i parker, skovbryn og naturprægede beplantninger. Som solitærtræ på åbne arealer udvikler den med tiden en bred, hvælvet krone med en markant grenbygning. I læplantninger på vindudsatte lokaliteter fungerer den godt takket være sin høje vindbestandighed, der også gælder havvind.

I skovbeplantninger plantes storbladet elm typisk med 1–2 m mellem planterne. I læplantninger anbefales en afstand på 1–1,5 m. Da træet med tiden når en betydelig størrelse – op til 35 m i højden og 15–20 m i bredden – bør der ved plantning tages højde for den fremtidige rodudvikling og kronestørrelse i forhold til bygninger, ledninger og andre faste installationer.

Bladene nedbrydes hurtigt i jordbunden og bidrager til muldopbygning, hvilket gør storbladet elm til et nyttigt element i skovbeplantninger, hvor jordforbedring over tid er ønskelig.

Det bør bemærkes, at Ulmus glabra ikke er resistent over for elmesyge. Dette bør indgå i overvejelserne ved større plantninger, særligt på arealer, hvor sygdommen tidligere har været et problem.

Vækstforhold

Storbladet elm trives i sol til halvskygge. Den stiller relativt få krav til jordbunden, men udvikler sig bedst i dyb, kvælstofrig muld med god fugtighed. Den tåler våd jord og klarer kortere perioder med oversvømmelse. Meget tør og næringsfattig jord giver dårligere vækstbetingelser.

Træet er vindbestandigt og klarer sig godt på eksponerede lokaliteter, herunder kystnære områder med havvind. Det er fuldt vinterhårdført og tåler frost ned til -28 °C (vinterhårdhedszone 5a). Barken er i ung alder glat og sølvgrå; med alderen bliver den lysegrå med mørke furer.

Plantevejledning

Barrodsplanter plantes bedst i hvileperioden, det vil sige fra efteråret og frem til det tidlige forår, inden løvspring. Vælg en placering med tilstrækkelig plads til den fremtidige krone og rodudvikling – minimum 5–8 m fra bygninger og andre faste strukturer anbefales for et fuldt udvokset træ.

Forbered plantehullet, så det er mindst dobbelt så bredt som rodklumpen og lige så dybt. På meget kompakt eller næringsfattig jord kan der blandes kompost i den opgravede jord ved tilbagefyldning. Planten sættes i samme dybde, som den har stået i planteskolen – undgå at plante for dybt. Jord trykkes fast omkring rødderne for at fjerne luftlommer.

Ved plantning i læplantninger eller skovbeplantninger anbefales en afstand på 1–2 m mellem planterne afhængigt af det ønskede resultat. I tætte beplantninger kan tidlig udtynding blive nødvendig, efterhånden som træerne vokser til.

Pasning

Vanding: Nyplantede træer skal vandes grundigt umiddelbart efter plantning og holdes fugtige gennem hele etableringssæsonen. I tørre perioder det første og andet år efter plantning er det vigtigt, at jorden ikke tørrer helt ud omkring rødderne. Etablerede træer klarer sig normalt uden supplerende vanding.

Gødning: I etableringsfasen kan der gives en moderat mængde organisk gødning om foråret for at støtte væksten. Storbladet elm er ikke krævende, og på næringsrig jord er gødning sjældent nødvendigt for etablerede træer. Bladene nedbrydes hurtigt og tilfører selv næring til jordbunden.

Beskæring: Unge træer kan formes let i det tidlige forår for at fremme en god grenbygning. Etablerede træer har normalt ikke behov for løbende beskæring. Døde, beskadigede eller krydsende grene fjernes efter behov, helst i det tidlige forår. Træet tåler kraftig beskæring, men store beskæringssår på ældre træer bør undgås, da de kan belaste træet. I blandingsbeplantninger kan tidlig beskæring af de kraftigst voksende individer være nødvendig for at sikre plads til de øvrige arter.

Vinterbeskyttelse: Storbladet elm er fuldt vinterhårdfør og kræver ingen vinterbeskyttelse.