Storbladet Elm 100-125 cm. - Bundt med 10 stk. barrodsplanter - Ulmus glabra

Storbladet elm (Ulmus glabra), også kaldet skovelm, er et stort, løvfældende træ med en bred, tæt krone og store, ru blade. Træet vokser naturligt i blandede løvskove på mineralrig, porøs muldbund og optræder desuden i hegn og læplantninger. Det er et af de mest vindstærke løvtræer og stiller relativt få krav til jordbunden. Den årlige tilvækst er omkring 30-40 cm i højden og 20-30 cm i bredden. Alle dele af træet er meget seje.

• Botanisk navn: Ulmus glabra
• Blomsterfarve: Brunviolet til mørk rosa
• Blomstringsperiode: April, før løvspring
• Bestøvning: Vindbestøvet
• Frugt: Vingede nødder (samaraer) med frøet placeret centralt i vingen; modner i juni
• Blad: Omvendt ægformet med tydelig spids, savtakket kant og asymmetrisk bladbasis; oversiden er meget ru og mørkegrøn, undersiden lysere og let behåret; bladlængde 8–16 cm
• Efterårsfarve: Gul
• Højde (fuldt udvokset): 25–35 m, bredde 15–20 m
• Solforhold: Sol til halvskygge
• Jordforhold: Trives bedst på dyb, kvælstofrig muld; tåler våd jord og kortere oversvømmelse; foretrækker kalkholdig jord
• Insektvenlig: Ja, værdifuldt træ for sommerfugle
• Fuglevenlig: Ja, den tætte krone giver skjul og mulighed for redebygning

Planteafstand

• Læplantning: 1–2 planter pr. løbende meter
• Skovbeplantning: 1–2 planter pr. løbende meter; ved blandingsbeplantning kan tidlig beskæring være nødvendig på grund af kraftig ungdomsvækst

Blomster og blade

Blomsterne sidder samlet i tætte, kortstilkede bundter direkte på de endnu bladløse grene. De er brunviolette til mørkt rosa og fremkommer i april, inden løvspring. Blomsterne består af støvknapper og støvfang og er vindbestøvede. Kort efter blomstringen udvikles de vingede nødder, kaldet samaraer, hvor frøet sidder centralt i en flad, oval vinge. Frøene er modne allerede i juni og spredes med vinden.

Bladene er omvendt ægformede med en tydelig, skarp spids – ofte flankeret af to sidespidser. Bladkanten er tydeligt savtakket, og bladbasen er asymmetrisk, så den ene basallap delvist dækker den meget korte bladstilk. Oversiden er mørkegrøn og meget ru at røre ved, mens undersiden er lysere og let behåret. Bladene måler gennemsnitligt 7 × 15 cm og kan blive op til 16 cm lange. Om efteråret skifter løvet til gult, inden det falder.

Hjemmehørende plante

Storbladet elm er naturligt hjemmehørende og optræder som skovtræ i blandede løvskove på mineralrig, porøs muldbund. Arten er tilpasset det lokale klima og jordbundsforhold og indgår naturligt i skovøkosystemer sammen med arter som hassel, hvidtjørn, røn og hyld. Arten har historisk set været en del af den hjemmehørende flora, men er i dag sjælden i sin rene form, da langt de fleste forekomster er hybrider med småbladet elm. Plantning af ren Ulmus glabra bidrager til at bevare artens genetiske mangfoldighed i den hjemmehørende flora. Bladene nedbrydes hurtigt i jordbunden og fremmer muldannelse, hvilket gavner jordens frugtbarhed.

Insektvenlig

Storbladet elm er et værdifuldt træ for en række insekter, herunder sommerfugle. Blomsterne fremkommer tidligt om foråret, inden løvspring, og udgør en tidlig ressource for vindbestøvede insekter. Barken og grenene giver levested for forskellige barklevende insekter og larver. Træet er registreret som værtplante for flere sommerfugleartslarver, der lever af bladene. Den tætte krone og det grove grenværk giver desuden skjulesteder for smådyr og insekter gennem hele vækstsæsonen.

Fuglevenlig

Den brede, tætte krone giver gode muligheder for redebygning og skjul for fugle. De vingede frugter, der modner i juni, kan udgøre en fødekilde for frøædende fugle. Skud og grene ædes desuden gerne af hjortevildt. Det grove grenværk i ældre træer giver stabile redelokationer for større fuglearter.

Anvendelse i haven

Storbladet elm egner sig til plantning som solitærtræ på store grunde, i parker, skovbryn og naturprægede beplantninger. Den kraftige vækst og brede krone giver god skygge under et etableret træ. Træet er særligt velegnet til læplantninger på vindudsatte steder, da det er blandt de mest vindstærke løvtræer. Det tåler hård beskæring og kan derfor også indgå i blandingsbevoksninger, hvor det formes efter behov. I skovbeplantninger anbefales en afstand på 1–2 planter pr. løbende meter. Da træet med tiden når en højde på 25–35 m og en kronbredde på 15–20 m, bør der ved plantning sikres tilstrækkelig afstand til bygninger, ledninger og andre strukturer.

Vækstforhold

Storbladet elm trives i sol til halvskygge. Den stiller relativt få krav til jordbunden, men vokser bedst på dyb, kvælstofrig muld med god fugtighed. Kalkholdige jorde giver særlig gode vækstbetingelser. Træet tåler våd jord og er modstandsdygtigt mod kortere og længerevarende oversvømmelse. Det er vindstærkt og tåler også havvind. Meget tør og næringsfattig jord giver dårligere vækstbetingelser. Træet er fuldt vinterhårdført og modstandsdygtigt mod frost.

Storbladet elm kan angribes af elmesyge (Ophiostoma ulmi og O. novo-ulmi), som har forårsaget omfattende tilbagegang blandt europæiske elmetræer. Arten regnes ikke for resistent over for sygdommen, og dette bør indgå i overvejelserne ved større plantninger.

Plantevejledning

Barrodsplanter plantes bedst i løvfri periode, typisk fra oktober til april, mens træet er i hvile. Vælg en placering med tilstrækkelig plads til kronens fremtidige udbredelse på 15–20 m i bredden. Undgå placering tæt på bygninger, kloakledninger eller andre strukturer, da rodnettet er fint forgrenet og når langt ud og ned.

Forbered plantehullet, så det er mindst dobbelt så bredt som rodsystemet og lige så dybt. På kompakt eller næringsfattig jord kan der tilsættes kompost for at forbedre jordens struktur og næringsindhold. Placer planten i samme dybde som den har stået i planteskolen. Fyld hullet med den opgravede jord, tryk godt til og vand grundigt. Opsæt en støttepæl de første år for at stabilisere planten mod vind.

Ved læplantning og skovbeplantning anbefales 1–2 planter pr. løbende meter.

Pasning

Nyplantede træer vandes grundigt efter plantning og holdes fugtige gennem hele etableringssæsonen, særligt under tørre perioder. Når træet er etableret, er yderligere vanding sjældent nødvendigt undtagen ved langvarig tørke.

Gødning gives om foråret med en organisk gødning, fx kompost eller velomsat husdyrgødning, der fordeles i et lag rundt om træet uden at røre stammen. Dette understøtter væksten i den tidlige sæson og forbedrer jordens struktur over tid.

Unge træer kan formes let i det tidlige forår, inden løvspring, for at fremme en god grenbygning. Etablerede træer har ikke behov for løbende beskæring. Døde, beskadigede eller krydsende grene fjernes efter behov, ligeledes bedst i det tidlige forår. Træet tåler hård beskæring, men store beskæringssår på ældre træer bør undgås, da de kan belaste træet. I blandingsbevoksninger kan tidlig beskæring være nødvendig for at regulere den kraftige ungdomsvækst. Vinterbeskyttelse er ikke nødvendig.