- Ny
Småbladet Elm 60-100 cm. - Bundt med 25 stk. barrodsplanter - Ulmus minor
Småbladet elm er et løvfældende træ, der kan nå op til 30 meters højde med en bredt udhængende krone og tyk stamme med oprette hovedgrene. Barken udvikler sig fra gulbrun til bleggrå med dybe furer over tid. Bladene er 3-10 cm lange, elliptiske og klart grønne på oversiden. Blomsterne springer ud før løvspring og er røde på grund af støvdragernes farve. Frugterne er vingede nødder. Rodnettet er dybtgående med vidtrækkende hovedrødder og højtliggende siderødder. Træet trives på fugtig og næringsrig bund.
Småbladet elm (Ulmus minor) er et løvfældende træ med en højt hvælvet og bredt udhængende krone. Stammen er tyk med oprette hovedgrene, der er tæt forgrenede. Barken er i ung alder gulbrun på lyssiden og grøn på undersiden. Med alderen bliver den bleggrå med mørke revner og dybe furer. Træet kan blive op til 30 meter højt og 15 meter bredt med en årlig tilvækst på 40 x 30 cm. Rodnettet består af dybtgående hovedrødder med fint forgrenede, højtliggende siderødder, og træet sætter mange rodskud. Arten er modtagelig for elmesyge.
- Botanisk navn: Ulmus minor
- Højde (fuldt udvokset): Op til 30 meter
- Blomsterfarve: Rød (støvdragernes farve)
- Blomstringsperiode: Tidligt forår, før løvspring
- Frugt: Nødder med vinge langs hele kanten, modner villigt
- Blad, bladfarve: Klart grøn og blank overside, lysegrøn underside
- Solforhold: Halvlys til fuldlys
- Jordforhold: Fugtig, næringsrig jord, oftest kalkholdig bund
Planteafstand
- Hæk: 3–5 planter pr. meter
- Læplantning: 1–2 planter pr. meter
- Skovbeplantning: 1–2 planter pr. meter
Blomster og blade
Blomsterne springer ud før løvspring og er samlet i små hoveder. De enkelte blomster mangler kronblade, men blomsterstanden fremstår rød på grund af støvdragernes farve. Bladene er 3–10 cm lange, mere eller mindre elliptiske og tydeligt skæve ved grunden. Bladranden er rundtakket eller dobbelt tandet. Oversiden er klart grøn og blank, mens undersiden er lysegrøn med små, hvide hårtotter ved ribbevinklerne og ellers næsten glat. Knopperne er spredte, ægformede og blanke med en brunlig spids og svag behåring.
Hjemmehørende plante
Småbladet elm er vildtvoksende og forekommer naturligt i floddale på fugtig og næringsrig bund. Bestande på Bornholm, Møn og Sydsjælland formodes at være oprindelige. Som hjemmehørende træart er den tilpasset de lokale jordbundsforhold og klimaet. Den understøtter en lang række insekter og fugle, der er afhængige af hjemmehørende træarter for føde og skjul. Bladene udgør fødegrundlag for larver af mange sommerfuglearter, og frugterne er en fødekilde for fugle om efteråret.
Insektvenlig
Blomsterne springer ud tidligt på foråret, før løvspring, og er dermed en tidlig nektarkilde for bier og andre bestøvende insekter. Barken og bladene giver levested og fødegrundlag for en lang række insekter, herunder larver af mange sommerfugle- og mølarver. Træets tætte grene giver desuden skjulesteder for smådyr.
Fuglevenlig
Nødderne med vinge modner villigt og udgør en fødekilde for frøspisende fugle. Træets tætte og bredt udhængende krone giver gode redemuligheder og skjulesteder for mange fuglearter. Den tykke, furede bark giver desuden levested for insekter, som insektædende fugle søger føde i.
Anvendelse i haven
Småbladet elm plantes som solitærtræ på større arealer, i læbælter og i skovbeplantninger. Træet egner sig til plantning langs veje og i parker, hvor der er plads til den brede krone. Det bruges også i hækplantninger, hvor det beskæres regelmæssigt for at holde formen. Ved hækplantning anbefales 3–5 planter pr. meter. I læbælter og skovbeplantninger plantes med 1–2 meters afstand. Træet sætter mange rodskud, hvilket bør tages i betragtning ved plantning nær befæstede arealer eller andre planter.
Vækstforhold
Småbladet elm trives bedst i halvlys til fuld sol. Den foretrækker fugtig og næringsrig jord, oftest med et kalkindhold. Naturligt vokser den i floddale, og den tåler periodevis fugtige forhold. Rodnettet er dybtgående med vidtrækkende hovedrødder og højtliggende siderødder, hvilket giver træet god forankring og adgang til vand i dybere jordlag. Den tåler blæsende forhold og er fuldt vinterhårdfør.
Plantevejledning
Barrodsplanter plantes i hvileperioden, typisk fra efterår til tidligt forår, mens jorden ikke er frosset. Grave et hul, der er mindst dobbelt så bredt som rodsystemet og lige så dybt. Løsn jorden i bunden af hullet og bland eventuelt kompost i den opgravede jord. Placer planten, så rodhalsen er i niveau med jordoverfladen. Fyld hullet op, tryk jorden fast og vand grundigt. Ved hækplantning anbefales 3–5 planter pr. meter. I læbælter og skovbeplantninger plantes med 1–2 meters afstand. Støt unge træer med en pæl de første år for at sikre opret vækst.
Pasning
Beskæring foretages i det tidlige forår, inden løvspring, eller om sommeren efter løvspring. Fjern døde, syge eller krydsende grene. Ved hækplantning beskæres hækken to gange om året for at holde formen. Gød træet om foråret med en organisk gødning, fx kompost eller velmodnet husdyrgødning, spredt ud over rodområdet. Unge træer vandes jævnligt i tørvejrsperioder de første to til tre år, indtil de er etablerede. Rodskud fjernes løbende, så de ikke breder sig ukontrolleret. Småbladet elm er fuldt vinterhårdfør og kræver ingen vinterbeskyttelse.