Sølvpil - Stammeomkreds 12-14 cm. m. Klump - Salix alba Sericea

• Vækstform: Opret træ med rund, halvåben krone
• Blomsterfarve: Gul
• Blomstringsperiode: April
• Frugt: Bærer kattekillinger på ca. 8 cm i længden
• Insektvenlig: Ja – tiltrækker bier, sommerfugle og nyttedyr
• Blad: Lancetformet, sølvhvidt med fine hår på begge sider, ca. 10 cm
• Højde: 6–10 (12) m
• Solforhold: Fuld sol
• Jordforhold: Fugtig til våd jord, fortrinsvis kalkholdig
• Botanisk navn: Salix alba 'Sericea'

Blomster og blade

Sølvpilen blomstrer i april med gule kattekillinger på ca. 5 cm. Blomsterne fremkommer samtidig med de første blade og er en tidlig nektarkilde for bestøvere. Efterfølgende dannes frugtkattekillinger på op til 8 cm.

Bladene er lancetformede og ca. 10 cm lange. Begge sider er dækket af fine, sølvhvide hår, som forbliver til stede hele sommeren. Bladene sidder sent på grenene og falder først af i slutningen af efteråret, nogle gange først i begyndelsen af december.

Høstfarver

Bladene skifter i løbet af efteråret til en svagt gullig tone, inden de falder af. Løvfaldet sker sent sammenlignet med mange andre løvtræer og kan strække sig ind i december.

Insektvenlig

Sølvpilen er et værdifuldt træ for en lang række insekter. De tidlige kattekillinger i april giver nektar og pollen på et tidspunkt, hvor få andre træer blomstrer, og fungerer dermed som en vigtig fødekilde for bier og andre tidlige bestøvere. Træet tiltrækker desuden sommerfugle og nyttedyr. Grenene og barken giver skjulesteder og levesteder for smådyr og fugle, og træet betragtes som et faunatræ med høj biologisk værdi.

Anvendelse i haven

Sølvpilen plantes ofte langs brede veje og i allébeplantninger, hvor der er plads til dens fulde bredde på 6–10 m. Træet trives på fugtige og våde arealer, fx langs vandløb, søbredder og i lavtliggende områder med høj grundvandsstand. Det tåler midlertidig oversvømmelse og kan plantes i områder, der periodisk står under vand. Rodvæksten er overfladisk med mange fine rødder, hvilket gør det velegnet til at stabilisere jord langs vandkanter. Træet plantes som solitærtræ med god afstand til bygninger og belægninger på grund af det overfladiske rodsystem.

Vækstforhold

Sølvpilen trives bedst i fuld sol og kræver adgang til rigelig fugt. Den foretrækker fugtig til våd, fortrinsvis kalkholdig jord, men tilpasser sig også lerede og næringsrige jordtyper. Træet er modstandsdygtigt mod frost og vind og tåler både kortvarig og længerevarende oversvømmelse. Når træet er etableret, kan det klare kortere tørkeperioder, men det trives bedst med konstant adgang til fugt. Det er vindfast og egner sig til eksponerede placeringer.

Plantevejledning

Sølvpilen plantes fortrinsvis om efteråret eller tidligt forår, mens træet er i hvile. Vælg en placering med fuld sol og adgang til fugt. Udgrav et plantehul, der er mindst dobbelt så bredt som rodklumpen og lige så dybt. På meget sandede eller næringsfattige jorde kan der tilsættes kompost til fyldejorden for at forbedre jordens vandholdeevne og næringsindhold. Placer træet, så rodhalsen flugter med jordoverfladen. Fyld hullet og tryk jorden godt til. Vand grundigt ved plantning. Som solitærtræ bør der beregnes en friafstand på mindst 6–8 m til andre træer, bygninger og belægninger, da rodnettet er overfladisk og bredt.

Pasning

Sølvpilen er et hurtigt voksende træ, der kræver relativt lidt pasning, når det er etableret. Beskæring foretages tidligt forår, inden bladene springer ud. Fjern døde, syge eller krydsende grene for at opretholde en åben krone med god luftcirkulation. Unge træer kan formes i de første år for at etablere en stærk stamme og en velafgrænset krone.

Gødning gives om foråret med en organisk gødning, fx kompost eller pelleteret hønsehusdyrsgødning. Organisk gødning frigiver næringsstoffer langsomt og forbedrer samtidig jordens struktur og mikrobielle aktivitet over tid. På fugtige og næringsrige voksesteder er behovet for gødning begrænset. Vand regelmæssigt i tørre perioder, særligt i det første og andet år efter plantning, indtil træet er fuldt etableret. Ældre træer klarer sig selv på fugtige lokaliteter uden supplerende vanding.