• Ny
Sødrøn Rubinovaja - Sorbopyrus 'Rubinovaja'

Sødrøn Rubinovaja - Sorbopyrus 'Rubinovaja'


Sødrøn Rubinovaja er en hybrid mellem almindelig røn (Sorbus aucuparia) og pære (Pyrus spp.). Træet bliver 3–5 m højt og 2–4 m bredt med en løvfældende, efterhånden bred krone. I maj bærer det hvide blomsterklaser. Frugterne sidder i klaser, er mørkt rubinrøde til bordeaux og vejer ca. 1 g. De modner i september og kan spises friske eller anvendes til saft, gelé, marmelade og sirup. Planten trives i fuld sol og veldrænet, moderat næringsrig jord med pH 6–7. Stående vintervand bør undgås.

Læs hele beskrivelsen

179,00 kr.
Inkl. moms
  • Botanisk navn: Sorbopyrus 'Rubinovaja'
  • Blomsterfarve: Hvid
  • Blomstringsperiode: Maj
  • Høstningsperiode: September–oktober
  • Bladfarve: Mørkegrøn (unge blade med rødligt skær)
  • Højde: 3–5 m
  • Solforhold: Fuld sol
  • Jordforhold: Veldrænet, moderat næringsrig jord med pH 6–7
  • Afstand mellem planter: Ca. 3 m

Frugt

Sødrøn Rubinovaja bærer frugter i klaser, ligesom en almindelig røn. Frugterne er runde til let ovale og skifter ved modenhed til en mørk rubinrød til bordeaux farve. Størrelsen ligger på omkring 1 cm i diameter med en vægt på cirka 0,9–1,4 g pr. frugt. Det er ikke miniaturepærer, men snarere store rønnebær i form og størrelse.

Kødet er gulligt, saftigt og forholdsvis fast. Smagen er sød-syrlig med et højt sukkerindhold og uden den kraftige bitterhed, der præger vild røn. En let snerpende tone kan forekomme. Frugterne kan spises direkte fra træet og egner sig desuden til forarbejdning som saft, gelé, marmelade, kompot og sirup. De kan også blandes med æble eller pære. 

Modningen falder i anden halvdel af september på solrige, lune pladser og lidt senere på køligere eller mere udsatte voksesteder. Under gode opbevaringsforhold ved lav temperatur og kontrolleret luftfugtighed kan frugterne holde sig frem til februar–marts, men omhyggelig sortering er nødvendig, da holdbarheden varierer med modenhed og opbevaringsforhold.

Blomster og blade

I maj åbner træet med klaser af hvide blomster, der sidder samlet i flade til let hvælvede stande. Blomstringen falder på samme tid som hos mange andre medlemmer af rosenfamilien og varer typisk et par uger afhængigt af vejret.

Bladene er løvfældende. De unge blade har et rødligt skær, som efterhånden overgår til en mørkegrøn farve hen over sæsonen. Bladformen minder om rønbladet med en sammensat struktur.

Høstfarver

Hen mod efteråret skifter bladene farve og giver træet et farverigt udtryk inden løvfald. Farveændringen sker sideløbende med, at de mørkerøde frugtklaser hænger på grenene, hvilket giver en tydelig kontrast mellem blade og frugter i september–oktober.

Bestøvning

Sødrøn Rubinovaja er en hybrid mellem røn og pære, og som for mange frugttræer anbefales det at have andre røn typer i nærheden for at sikre god bestøvning og dermed et stabilt frugtudbytte. Blomstringen falder i maj, og insekter, særligt bier, er de primære bestøvere.

Insektvenlig

Blomstringen i maj tiltrækker bier og andre bestøvende insekter, der søger nektar og pollen. Da blomstringen falder tidligt på sæsonen, er træet en tidlig fødekilde for insekter, der er aktive i maj. De modne frugter i september kan desuden tiltrække fugle, der finder frugterne spiselige. Træet bidrager dermed til fødegrundlaget for både insekter og fugle i løbet af vækstsæsonen.

Anvendelse i haven

Sødrøn Rubinovaja egner sig som fritstående træ på en åben plads, hvor det får fuld sol og god luftcirkulation. Med en forventet højde på 3–5 m og en bredde på 2–4 m passer det til mellemstore haver, hvor der er plads til et lille løvfældende træ. Det kan plantes som solitærtræ i en græsplæne eller i et frugthaveanlæg sammen med andre frugttræer.

Træet kan også indgå i en skovhave eller et naturpræget planteanlæg, hvor det kombineres med andre bærbuske og frugttræer. På vindeksponerede steder bør det have lidt læ, særligt i de første år efter plantning. Giv hvert træ mindst 3 m fri plads i alle retninger.

Vækstforhold

Sødrøn Rubinovaja trives bedst i fuld sol. En solrig placering fremmer sukkerindholdet i frugterne, sikrer en stabil frugtsætning og understøtter en god modning i september. Halvskygge kan tolereres, men giver typisk et lavere udbytte og ringere frugtkvalitet.

Jorden bør være veldrænet og moderat næringsrig med en pH på 6–7. En sandblandet lerjord med et rimeligt humusindhold og jævn fugtighed er velegnet. Meget kalkholdig jord med høj pH kan medføre klorose, hvor bladene bliver gullige som følge af nedsat optagelse af jern og andre næringsstoffer.

Det vigtigste jordkrav er god dræning. Stående vintervand omkring rødderne bør undgås. På tung lerjord, der bliver våd om vinteren, bør jorden løsnes over et stort område, og træet kan med fordel plantes på en let forhøjning. Rødderne ligger relativt højt i jorden, og på meget let sandjord kan tørke om sommeren blive et problem. Et lag kompost eller barkflis over rodzonen hjælper med at holde på fugtigheden, men materialet skal holdes et par centimeter fra stammen.

Træet er meget hårdfør. Et etableret træ kræver ingen vinterbeskyttelse. Opmærksomheden bør i stedet rettes mod våd vinterjord og eventuel sen forårsfrost under blomstringen.

Plantevejledning

Efteråret er en god plantetid, særligt i oktober–november, så længe jorden ikke er vandmættet. Kan også plantes om foråret. Plant træet i samme dybde, som det har stået i potten.

Lav et bredt planteområde frem for et meget dybt hul, da rødderne breder sig horisontalt. På tung, fugtig lerjord kan det være en fordel at plante træet på en let forhøjning for at sikre dræning. Vand grundigt efter plantning og sørg for regelmæssig vanding de første 1–2 vækstsæsoner, indtil træet er etableret.

Undgå at komme kraftig gødning direkte i plantehullet. På vindeksponerede steder bør det nyplantede træ støttes med en lav pæl i den første periode. Giv hvert træ mindst 3 m fri plads i alle retninger.

Pasning

Beskæring: Sødrøn Rubinovaja kræver meget lidt beskæring. Træet danner naturligt en god krone og bør ikke formes kraftigt. I tidligt forår, mens træet stadig er i hvile, fjernes døde eller beskadigede grene, grene der krydser og gnider mod hinanden, meget indadvendte skud samt eventuelle skud fra grundstammen under podestedet. En let, åben og naturlig krone giver de bedste betingelser for frugtsætning. Undgå hård tilbageskæring hvert år.

Gødning: Træet reagerer på kvælstof, men for meget kvælstof kan øge udbyttet på bekostning af frugtkvaliteten. I almindelig havejord er et tyndt lag moden kompost om foråret tilstrækkeligt. Organisk gødning frigiver næringsstoffer langsomt og jævnt, hvilket reducerer risikoen for overgødskning og fremmer en afbalanceret vækst. På meget mager sandjord kan en moderat mængde organisk frugttræsgødning supplere komposten.

Topdressing: Et lag kompost eller barkflis over rodzonen om foråret hjælper med at holde på jordfugtigheden og tilføre næring gradvist. Hold materialet et par centimeter fra stammen for at undgå råd.

Vanding: De første 1–2 sæsoner efter plantning kræver træet regelmæssig vanding, særligt i tørre perioder. Et etableret træ klarer sig normalt uden ekstra vanding, medmindre sommeren er usædvanligt tør, og træet vokser på let sandjord.

Vinterbeskyttelse: Et etableret træ kræver ingen vinterbeskyttelse. Et nyplantet træ på et meget udsat sted kan have gavn af en støttepæl den første vinter for at modstå vind.


Lokation: D3

Bemærk venligst, at ikke alle planter er på lager i butikken på Kridtvej.

Frugt
10 Varer

Alternativer